Kvinder leverer overalt i verden (Danish)

Kvinder leverer overalt i verden (Danish)

by DIPD on March 8, 2016

IMG_2015_06_05_1274

English version to be published

Photo: DIPD partners celebrating the 100 year anniversary for womens suffrage in Denmark on June 5th 2015

Siden DIPDs tilblivelse har fremme af kvinder i politik, været en hjørnesten i Instituttets arbejde og et bærende element i mange af DIPD samarbejder, navnlig i Bhutan, Nepal, Myanmar og Malawi. I disse dage mødes DIPDs partnere fra netop Bhutan, Nepal og Myanmar for at dele og diskuterer deres indsatser for at fremme kvinders rolle i politik.

Kvindernes Internationale Kampdag

I anledning af kvindernes internationale kampdag udtaler DIPD’s formand, Henrik Bach Mortensen, følgende:

”Kvinders rolle i udviklingen af bæredygtige demokratier er en central del af strategien for Institut for Flerpartisamarbejdes (DIPD) internationale arbejde, og herigennem ser vi hver dag, hvordan kvinder leverer som centrale aktører i opbygningen af nye demokratier rundt om i verden – eksempelvis i Myanmar, Bhutan, Nepal og Malawi.

”DIPD arbejder målrettet med at understøtte udviklingen af demokratiske samfund, og inddragelsen af kvinder i politiske partier er et centralt element heri. Det er afgørende, at de politiske partier repræsenterer kvinder på lige fod med mænd. Og det er afgørende for sikringen af kvinders rettigheder, at ligestillingen sikres gennem en lige involvering i de politiske partier.”

Kvinder leverer overalt i verden

I 2016 kommer der særligt fokus på kvinders rolle i den internationale, demokratiske udvikling, når den globale konference Women Deliver i midten af maj slår teltpælene op i København. Kvinders rolle i udviklingen af bæredygtige demokratier er også en central del af strategien i Institut for Flerpartisamarbejdes (DIPD) internationale arbejde, og herigennem ser vi hver dag, hvordan kvinder leverer.

Kvinder leverer som centrale aktører i at opbygge demokratier rundt omkring i verden.

Kvinder leverer som ledere og demokratiforkæmpere i Myanmar, som styrkes gennem DIPDs kapacitetsopbygning og flerpartidialog, så 13 % af de folkevalgte parlamentarikere nu er kvinder.

Kvinder leverer i stigende grad som kandidater til lokalvalg i Bhutan, hvor DIPD med undervisning og træning har styrket 2.000 kvinder, så der ved det kommende valg vil være dobbelt så mange kvindelige kandidater.

Kvinder leverer som partimedlemmer, der fordrer konstruktive koalitioner på tværs af partiskæl og herigennem bidrager til at skabe og konsolidere flerpartidemokratier i bl.a. Malawi og Nepal.

Stærke kvinder samles i Myanmar

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag samles stærke kvinder fra politiske partier i Nepal, Bhutan, Myanmar og Danmark i Nay Pi Taw i Myanmar for at dele deres erfaringer med udfordringer og muligheder for kvinder i politik, og samtidig gøre status over fremgangen i den demokratiske proces i Myanmar.

Fra Nepal bringer de erfaringer med det tværpolitiske arbejde for at bekæmpe vold mod kvinder. Det arbejde har bl.a. resulteret i vedtagelsen af to helt centrale love på området: Anti Witchcraft Act 2072 og The Sexual Harassment in Workplace Act 2071. Gennem et langsigtet partnerskab med Joint Mechanism for Political Party Strengthening (JOMPOPS) er det lykkedes DIPD at sætte ligestilling på dagsordenen hos de politiske partier, som alle har forpligtet sig til at arbejde for kønsligestilling og som alle har underskrevet en aftale for at ende vold mod kvinder i Nepal.

Fra Bhutan bringer de erfaringer med at styrke kvinders deltagelse i lokalvalg gennem en målrettet mentorordning, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Gennem partnerskabet med Bhutan Network for Empowering Women (BNEW) har DIPD været med til at træne 2.000 kvinder, og det forventes andelen af valgte kvinder ved dette års lokalvalg vil stige til fra 7 til 20 %.

Gup Namgay Pelden, der blev valgt ind ved sidste lokalvalg og nu er med i BNEW’s styregruppe udtaler:

”Hvis BNEW havde eksisteret i 2010-2011 da jeg stillede op, så er jeg sikker på, at flere kvinder ville have stillet op og blevet valgt. Ved lokalvalget i 2016 tror jeg, at langt flere kvinder vil stille op, og jeg tror også at befolkningen vil stemme på dem på grund af BNEW’s fortalerarbejde.”

Og burmeserne selv bringer positive erfaringer fra det første frie parlamentsvalg i 25 år, hvor andel af valgte kvinder mere end tredobledes, så der nu er 13 % kvinder i parlamentets to kamre.

Til stede i Myanmar er også Fatma Øktem (V), som deler nogle af de erfaringer, som man har gjort sig i Danmark:

”Når jeg ser de udfordringer som kvinder især og demokratiet generelt står over for i Myanmar, så er det klart at vi i Danmark kan og skal være med til at gøre en forskel med de erfaringer og ideer, vi kan tilbyde inden for ligestilling.

Det giver en kæmpe kampgejst at opleve fejringen af 8. marts her i Myanmar og minder mig om at vi i Danmark har brug for at løfte blikket og gøre en reel forskel i Danmark særligt for de grupper af kvinder, som har det svært – kvinder med anden etnisk baggrund, kvinder i asyl og flygtningecentre, unge mødre uden uddannelse, osv.”

Læs DIPDs fulde pressemeddelelse her

From: Bhutan, Malawi, Myanmar, Nepal, News and updates